DEKO HOVED- OG TOTALENTREPRISE

Vi kan omsætte din vision til virkelighed

Uanset projektets omfang og kompleksitet har vi evnen og ekspertisen til at udnytte mulighederne og håndtere alle udfordringerne i byggeprocessen, så du kan føle dig tryg.

DEKO HOVED- OG TOTALENTREPRISE

Din partner til hele eller dele af byggeriet

Vi er din komplette byggepartner, der kan rådgive, styre og udføre hele byggeprocessen. Med erfarne rådgivere, et stærkt netværk af underentreprenører og vores eget hold på 200 dygtige tømrere, er vi fuldt rustet til at håndtere dit projekt fra start til slut.

Projekter

Seneste projekter

REFERENCER FRA TOTALENTREPRISER

NYT FRA BYGGEPLADSEN

Læs vores seneste nyheder

DEKO · Hoved- og totalentreprise 2d
“Undskyld, vi roder”
ㅤㅤ
ㅤ
Hos Faraos Cigarer ApS på Strøget får eventyrene mere plads. Vi udvider og ombygger butikken for Jorcks Ejendomsselskab, mens kunderne fortsat går på opdagelse på hylderne.

På den ene side af afskærmningen bliver der langet tegneserier over disken. På den anden skaber vi en åbning på 3 × 8 meter i en næsten 90 cm tyk murstensvæg. Her skal en ny hovedtrappe forbinde kælder og 1. sal.

Det kræver lidt mere end et skilt.

En kundetunnel sikrer passage gennem byggeområdet, lydisolerede afskærmninger begrænser støjen, og de mange tons murværk får deres egen vej ud via transportbånd fra kælderen til containere ved facaden.

Tæt koordinering får byggeplads og butik til at fungere side om side. Den slags opgaver tager vi gerne fat på hos DEKO Hoved- og totalentreprise.

Vi bygger videre. Og Faraos Cigarer holder åbent imens 👇

#DEKO #Hovedentreprise #Renovering #Ombygning
DEKO · Hoved- og totalentreprise 3u
Vi er ret gode til at finde problemer…
 ㅤㅤ
 ㅤ
Det lyder måske som et mærkeligt talent. Men på en byggeplads kan det være ret praktisk.

Ofte starter det i det små. Noget, der ikke helt passer sammen. En detalje, der kræver lidt ekstra opmærksomhed. Et spørgsmål, ingen havde tænkt på.

Hos DEKO · Hoved- og totalentreprise prøver vi at få øje på den slags, før det giver bøvl. Og heldigvis er problemløsning en holdsport. Vores underentreprenører ser ofte noget, vi selv har overset. Eller stiller det spørgsmål, der får os til at kigge en ekstra gang.

Man behøver ikke have alle svarene selv.

Mød Mike og Casper, og få et lille kig ind i vores måde at arbejde på. Du slipper for sikkerhedssko, tunge løft og støv i øjnene.

#DEKO #Hovedentreprise #Totalentreprise #Byggeri #Samarbejde
DEKO · Hoved- og totalentreprise 2u
Fra råhus til frisørsalon i Postbyen
 ㅤㅤ
 ㅤ
Vi har forvandlet 44 m² råhus til Frisør Henris nye salon. Et kompakt lejemål med et markant møbel i centrum og en hel del teknik, der skulle finde sin plads.

Installationerne blev flyttet, så de understøttede indretningen. Ventilationsanlægget fik en tur til sprøjtelakering for at matche det sorte loft. Og et støbt designgulv samlede udtrykket.

Lejekontrakten var allerede underskrevet, da vi gik i gang, så projektet krævede hurtig projektering og tæt koordinering. Tre måneder senere stod de nye rammer klar.

Projektet er udført i hovedentreprise med tidlig involvering og i tæt samarbejde med Danica Ejendomme og define4u aps. Tak for samarbejdet!

Kig indenfor hos Henri og se forvandlingen. Du behøver ikke bestille tid 👇
https://lnkd.in/eFrH2MJu

#DEKO #Hovedentreprise #Erhvervsbyggeri #Indretning #Postbyen

RÅDGIVNING OG SAMARBEJDE

Har du brug for rådgivning eller en god samarbejdspartner til at omsætte din vision til virkelighed?

Lad os tage en snak

→